Hvad kan vi?
Alle medlemmer af foreningen har en executive MBA fra Aalborg Universitet, som udover traditionel viden om virksomhedsdrift giver en særlig viden om, hvordan forandringer og forandringsprocesser skal drives igennem.
Uddannelsen er optaget i det amerikanske "Executive MBA Council" (www.embac.org).
Uddannelsen giver viden om og evner til at vurdere en virksomheds situation. Sammenholde det med de mål virksomheden ønsker at opnå, og vurdere hvilke virkemidler, der skal til i den givne situation.
Det vil med andre ord sige, at en MMT master har bred og effektiv viden, der kan tilføres din virksomhed, når det drejer sig om at flytte den mod nye mål. Derimod er en MMT master mindre effektiv, når det handler om en virksomhed, der blot ønsker at fortsætte i den hidtidige gænge uden de store forandringer.
Listen over de virkemidler en MMT master har viden om er lang, og dækker en række speciale som f.eks. Strategiudvikling, Organisation og Kultur, Kvalitetsstyring, Teknologiudvikling, Produktudvikling, Logistik, Outsourcing og mange flere.
Den enkelte MMT master har i sin afhandling til den afsluttende eksamen, valgt at specialisere sig i enkelte områder, hvorfor der også er forskel på de enkelte kandidater i Master On Board. Det kan derfor være en god ide, at diskutere med os, hvem der har den bedst egende viden til lige netop din virksomhed.
Oveni MMT uddannelsen har alle et kvalificerende bestyrelseskursus fra Dansk Industri, der gør at den enkelte kandidat også omkring bestyrelsesarbejde har en ajourført viden.
Tilbage til MoB forsiden